So thank you..

Jeg sad lige og kiggede lidt forskellige opslag på facebook, da det slog mig, at det jo er Thanksgiving Day i dag. Nu har jeg godt nok en svaghed for mange amerikanske ting og traditioner (herunder cookie og brownies) og jeg er da også ret hooked på hele Thanksgiving idéen.

Don’t get me wrong, jeg har intet behov for at fejre at nogle pilgrimme blev godt modtaget af nogle indianere for lang lang tid siden, men jeg synes stadig det er en sød højtid. Jeg kan godt lide tanken om en dag hvor man siger tak, tak for alle de ting man har og er glad for. Og hvor man samles venner og familie og hygger sig (og spiser alt for meget, bare sådan som en slags juleaftens-opvarmning).

Jeg har ingen planer om at slagte en kæmpekalkun (har i SET hvor onde de ser ud?) og samle hele familien Pedersen til en omgang overspisning, men jeg vil da alligevel benytte lejligheden, til at sige tak for nogle af de ting, jeg sætter pris på her i livet.  For der er virkelig meget vi glemmer at sætte pris på, og bare tager for givet. Jeg er ikke religiøs, så jeg nægter at takke nogen Gud. Jeg tror på mennesker og hvad vi kan udrette. Jeg sætter pris på alle de dejlige mennesker, jeg har omkring mig, alle dem som gider høre på hvad jeg har at sige, læse hvad jeg har at skrive, både når det er godt og når det er knap så godt. Jeg sætter pris på den klasse jeg går i, hvor folk har humor og støtter hinanden. Jeg vil gerne takke hvem der end opfandt chokolade, uden dig ville mit liv have set helt anderledes ud. Jeg vil gerne takke den der fandt på at komme pesto på pasta. Jeg vil gerne takke hvad der end har fået det til at sne, og jeg vil gerne takke skaberne af H og M. jeg vil gerne takke den der engang vælger at give mig et par Timbarland Boots, fordi jeg er en broke ass fuck der smider mine penge væk på junk, og jeg vil gerne takke Jørgen, min musiklære (+ musikhold, + alle andre i hele verden) for at bære over med min tonedøvhed.

M.