Om de der dage, du ved nok..

Skrevet 23.47 onsdag aften i et tog på vej mod KBH.

Nogle dage er bare knap så nemme at komme igennem som andre. De kan indeholde nok så mange gode ting og dejlige mennesker, men man ender stadig ud med at føle sig en smule tom og rastløs.

Jeg fik to timer tidligere fri i dag, var en tur i Guldbageren  med en god veninde, jeg fik en gratis cola og jeg spiste årets første julehjerte. Alle sammen ting jeg sætter pris på. Alligevel havde jeg bare mistet modet.

Der var bare et eller andet i min krop, som i den grad kæmpede imod skole i dag, og jeg følte også at skolen kæmpede imod mig. Jeg fik sågar af vide i nv timen i dag, at jeg da vist nok lige havde fået nej-hatten på hva? Og jeg var bare ikke mentalt et sted, hvor jeg helt kunne klare den slags Nybolig jokes.

Vores nv projekt giver mig stress, og jeg kan ikke overskue det. Der er derfor også dybt irrationelt og barnligt, at jeg bliver væk fra den time i morgen, ja væk fra hele dagen faktisk. Men jeg har opdaget noget, og her er jeg for en gangs skyld helt enig med mig selv. Hvis alt indeni mig taler imod at gå i skole, så bør jeg lade være. Dog kunne jeg aldrig finde på at bruge en pjækdag på at ligge i sengen, for det ved jeg at jeg på ingen måde for det bedre af. Nej, jeg vil have noget ud af det, jeg vil opleve noget, se noget! Jeg vil gå tur i Frederiksberg Have og se på elefanter i Elefanthuset, drikke kakao med en veninde jeg ikke har set i umenneskelig tider, jeg vil vågne op til lyden af god musik og kigge ud på en frostklar torsdag uden nogle bånd og retningslinjer, uden noget skema. Og jeg kan kun anbefale jer at gøre det samme. Hvis i en dag virkelig ikke føler for den kommende dag, så tag jeres veninde, kæreste, elsker, mormor eller barnepige under armen, og begiv jer ud i Danmark. Køb en orangebillet til København og kig på Elefanter, hiv fat i mormor og brug noget kvalitetstid med hende, tag til Århus og se om der sker noget spændende. Gør et eller andet, men lad for Gud, Konge og Fædrelands, men mest af alt jeres egen skyld, være med at gå i stå. Jeg ved af erfaring, at går man i stå, vil der komme flere og flere ugidelige dage fremover.

Jeg elsker at gå på VG og jeg kunne ikke på nogen måde forestille mig en bedre klasse eller federe mennesker at bruge mine hverdage med. Og jeg håber i for en forrygende torsdag, for det har jeg planer om at have.

Møsser.

M.