Livet er hvad man gør det til

HUSK! følge os og kommentere på vores blogge så vi kan få en debat igang om det vi skriver om - alt hvad du har brug for er en Gmail eller Twitter f.eks. Tak :-)
Livet er hvad man gør det til! -
http://www.flickr.com/photos/christian-kjaer/

tirsdag den 30. november 2010

Marias gode råd om sikker færdsel i sneen

Vi vil alle sammen gerne ud og lege i den fine hvide sne, men for at undgå skader, bør i kigge lidt nærmere på disse sneråd.

1.       Sneboldkampe er dope, meeen man bør huske visse essentielle ting. Lad være med at kaste snebolde på gamle damer. Nu tænker i måske, at det da også ville være en smule ondt, men jeg tænker ganske enkelt på vores sikkerhed. Gamle damer har rollatorer, og når de kommer fræsende med dem i sneen, så går det altså ikke stille af sig. Plus, de har altid enten en stok eller en gammel, mølædt taske fyldt med stenhårde Werthers original, som de er klar til at uddele øretæver med. Don’t mess with them!

2.       Sne smager godt, meeen hold jer fra det farvede sne. Den klassiske er jo gul sne, og hvem gider da også spise sne, som er overhældt med citron. Pålidelige kilder fortæller mig dog, at man også skal holde sig fra henholdsvis grøn, rød, blå og orange sne. Lilla skulle være ok, det er jo rådkålstid.

3.       Kælkning er godt, meeen man bør huske på få, vigtige ting, før man begiver sig ud på den toptunede numseslæde. Dengang man var lille, var det ikke sjovt at blive kørt over af et stort fedt monster iført kæmpe hat og halstørklæde. Nu da vi er de store fede monstre, bør vi forsøge at undgå at køre over de små børn over (noget med karma tror jeg, what comes around, goes around). Desuden, hvis man er i den dejlige situation, at man er vandret ud i det hvide landskab med hele søskendeflokken, så bør man forsøge at holde fred, og ikke gemme flintesten inden i snebolde, og tyre dem efter mindre familiemedlemmer. Dette resulterer oftest i den føromtalte røde sne, + en mor der bliver utrolig sur og nægter at lave hverken æbleskiver eller varm kakao (og det var jo slet ikke det der var planen)

Now, feel safe to go out there and play!

Puss!

Maria. 

2 kommentarer: