Overblik i gulvhøjde..

Jeg mener at mindes, at jeg brugte et indlæg i går, på at prædike om spontanitet og det at følge sine impulser, Godt Maria, vigtigt budskab. Hvad jeg måske glemte at nævne var, at det godt kan give lidt problemer i den anden ende. Det, at jeg valgte at sætte mig i et tog fra Københavns Hovedbanegård i aftes klokken 23.30. det, + det faktum at sne jo som bekendt gør grimme ting ved toges evne til at komme til tiden, + jeg skulle op klokken 06.00 i morges, gør at jeg har sovet ca. 2 en halv time i nat.

Når man så medregner det naturlige teenagesløvsind, som vi unge mennesker jo tit er indehavere af, ja så var mit overblik og engagementsniveau ikke så højt i morges. Jeg kommer altid for sent op og er meget mere forvirret end godt er, så det endte med, at jeg (endnu en gang) måtte spæne ud af døren og op mod bussen. Denne gang med et par sokker i hånden, fordi jeg havde glemt at afsætte tid til den mindre detalje. Jeg kan derfor afsløre dette: når man en frostklar morgen står lænet op af et rimpyntet busstoppested og tager strømper på, indser at man har glemt sit headset, og må sande, at bussen er 10 min. forsinket, ja snakker vi overblik i gulvhøjde. Jeg har derfor bestemt mig for, at anskaffe en personlig assistent (gerne med speciale i sokker.)

Post scriptum. Jeg vil også gerne vinde en million(jeg spiller ikke Lotto ej heller oddser jeg, må du virkelig gøre dig umage her, Hr. Højere magt) eftersom jeg har brugt mine sidste penge på økologisk fairtradekakao og Pandalakrids.

Hold det pisse ægte i en kold tid.

Morgengab.

M.