Gæste-Blogger; Maria fortæller om sin morgen.

I morges da jeg vågnede, var det med en følelse, som de fleste nok vil kunne nikke genkendende til. Min seng og dyne virkede mere tiltrækkende end tanken om en lang skoledag, og mit energiniveau var mildest talt i bund. Så jeg tændte min computer, bare for at gøre overgangen til virkelighed lidt mere human. Og kunne jo så konkludere ud fra talrige hurraråbende statusopdateringer, at det havde sneet udenfor.

Det irrationelle ved hele situationen var, at det er nemt at bruge alt for lang tid på at sumpe ind i computeren en råkold november morgen, men når det nu har valgt at drysse hvidt ned fra oven, bør man sætte bare en smule mere tid af. Så det endte med, at jeg, som skulle have skrevet min engelsk stil færdig under morgenmaden, og ikke tjekket venners venners profilbilleder på facebook, måtte storme ud af døren, to minutter før bussen gik, og løbe den strækning der normalt tager 5 minutter at gå.

Når man så oveni disse ting lægger et par jævnt udslidte bamsestøvler fra H og M med en glideeffekt man kun finder i kunstskøjtning, kan i måske nok regne ud, at jeg da også endte på røven, i sneen, med tasker og poser flyvende omkring mig.

Men jeg nåede min bus.
Og måtte tilbringe de næste 20 minutter på et alt for lille sæde, med en alt for stor computer, våde fødder, og et engelsk essay jeg nok næppe vinder en Pulitzer Prize for. Mit vinterråd til jer der også har en indre Bambi, drop bamsefødder og brug jeres surt optjente sparepenge på et par Timberland støvler, det har jeg i hvert fald tænkt mig!

(Halfdan: I know, i know.. jeg har taget et billed af et par Wolverine sko istedet for Timbaland men de er fanme for edgy som Niels vil have sagt!)

Rigtig fed blog Maria - vi håber du kommer med en til! :-)